Gå til hovedindhold

Sport & Fritid

Sport & Fritid yder tilskud og hjælper foreninger og oplysningsforbund.

  • Læs op

Indhold

    Sport & Fritid yder tilskud til forenings- og aftenskoleaktiviteter, udlåner lokaler og stiller faciliteter til rådighed og udvikler idræts- og fritidsfaciliteter samt understøtter elite- og talentarbejdet i Aarhus.

    Vi understøtter forenings- og fritidslivet i Aarhus ved at give økonomisk tilskud og stille faciliteter til rådighed for idrætsforeninger, spejdere, politiske foreninger, kulturforeninger og aftenskoler. Vi udvikler området ved at give tilskud til både nye og eksisterende faciliteter.

    Vi ønsker at give de bedste betingelser for, at alle borgere kan tage del i et aktivt og udviklende fritidsliv.

    Stabens opgaver er primært ledelsesunderstøttelse og tværgående opgaver; herunder økonomi, jura, kommunikation og sekretariatsbetjening.

    Facilitetsudvikling understøtter udviklingen af idræts- og fritidsfaciliteter i Aarhus. Det drejer sig både om at analysere behovet for faciliteter i takt med kommunens og fritidslivets udvikling, at skabe plads, areal og økonomi til nye faciliteter og at etablere nye faciliteter samt at optime og modernise eksisterende faciliteter.

    Faciliteterne kan både være kommunale og selvejende eller foreningsejede. Ved kommunale faciliteter kan afdelingen indgå som bygherre, projektudvikler eller sparringspartner. For selvejende faciliteter handler samarbejdet om at understøtte, vejlede og yde tilskud til facilitetsprojekter. Som en del af dette administrerer teamet anlægspuljen til idræts-, fritids- og outdoorfaciliteter i Aarhus Kommune.

    Teamet står desuden for driften af kommunens boldbaner, outdoorindsatser, brugs- og areallejeaftaler med foreninger mv. 

    Folkeoplysning i Sport & Fritid yder tilskud og stiller faciliteter til rådighed for idrætsforeninger, spejderforeninger, oplysningsforbund mv. med ønsket om at give de bedste betingelser for, at alle borgere i Aarhus kan tage del i et aktivt og udviklende fritidsliv.

    Fællesskaber støtter og rådgiver foreninger med henblik på at fremme aarhusianernes deltagelse i foreningslivet. Afdelingen arbejder med at facilitere processer, lede forskellige typer af udviklingsprojekter.

    Foreningskonsulenternes arbejde med idræt og fritid som afsæt for bevægelse, sundhed og livskvalitet, er i tråd med byrådets vision om, at Aarhus skal være en god by for alle.

    Sport & Fritid, Idræts- og fritidscentre drifter mange forskellige faciliteter geografisk spredt i Aarhus Kommune, hvor bevægelse og puls ofte er omdrejningspunktet.

    Målsætningen er at give byen puls og borgerne gode oplevelser. Det gøres både ved at stille faciliteter til rådighed samt give dem indhold med tiltag som By i Bevægelse og løbende arrangementer og aktiviteter.

    Som Team Danmark Elitekommune udvikler og understøtter vi i Aarhus lokale talentmiljøer, så unge talenter kan trives og udvikle sig til at kunne begå sig sportsligt på højeste internationale niveau, samtidig med at de sikres en uddannelse. 

    Vores primære indsats i Aarhus understøtter talentmiljøerne og transitionerne forbundet hermed. Det være sig på den ene side transitionen fra foreningsidrætten til talentudviklingsmiljøer og på den anden side transitionen fra talentudvikling til elitesport. Det betyder også, at vi rummer hele spektret fra børn og ungdom til voksne. 

    ESAA (Elitesports Akademi Aarhus) er en del af talent- og elitearbejdet. ESAA giver mulighed for at kombinere uddannelse med talent- og elitesport både i folkeskolen og på ungdomsuddannelser. Se mere på www.esaa.dk

    Kongelundens sekretariatet udvikler Danmarks største storbynære rekreative område. Visionen for det store byudviklingsprojekt er, at Kongelunden skal være et samlingspunkt for alle - med plads til både ro og fordybelse under trækronerne og jubel på et helt nyt stadion.

    Læs mere på Kongelundens hjemmeside her.